Kom godt i gang med skolens strategi for digital dannelse.
Digital dannelse og AI fylder stadig mere i skolens hverdag. Det gælder både i undervisningen, i elevernes sociale liv, i skole-hjem-samarbejdet og i de fælles rammer for, hvordan digitale teknologier bruges på skolen.
Mange skoler arbejder allerede med emnerne på forskellige måder, men oplever samtidig et behov for at samle indsatsen. Hvad skal eleverne lære? Hvad skal lærerne være klædt på til? Hvilke fælles værdier og principper skal gælde på skolen? Og hvordan sikrer man, at arbejdet ikke bliver afhængigt af enkelte ildsjæle?
På denne workshop hjælper vi jer med at skabe et fælles afsæt for skolens strategiske arbejde med digital dannelse og AI. Vi kombinerer faglig viden, konkrete eksempler og faciliterede øvelser, så ledelse og nøglepersoner får mulighed for at drøfte retning, prioriteringer og næste skridt.
Workshoppen kan blandt andet tage udgangspunkt i skolens digitale værdier, brugen af AI i undervisningen, elevernes digitale fællesskaber, forældreinddragelse og de organisatoriske rammer, der skal understøtte arbejdet på tværs af skolen.
Målet er ikke at lave en færdig strategi på én eftermiddag, men at give jer et tydeligt afsæt, et fælles sprog og konkrete værktøjer til at arbejde videre med digital dannelse og AI på en måde, der passer til jeres skole.
Deltagerprofil
Skoleledelse, læringskonsulenter og skolebestyrelse m.fl. i grundskolen eller på ungdomsuddannelsen
Udbytte
- Introduktion til digital dannelse i skolen og skolens ansvar
- Opstart af skolens strategiske arbejde med digital dannelse
- Indsigt i konkrete eksempler på implementeringen af digital dannelse i undervisningen
- Inspiration til at motivere og klæde den enkelte lærer bedst muligt på
- Input til forældreinddragelse og forældresamarbejdet
- Konkrete redskaber til det videre arbejde
Form
2-3 timer med oplæg, diskussion og øvelser
Uddeling af skabeloner til skolens digitale strategi og forældresamarbejdet
Tid til spørgsmål undervejs
Faciliteres af en ekspert fra Center for Digital Dannelse




