Materialepakke: Ungdomsuddannelser

Undervisningsmaterialer om digital dannelse til unge på ungdomsuddannelser.
Materialepakken sætter særligt fokus på online kommunikation, lovgivning, selvfremstilling og digitale fodspor.

Hvad består materialepakken af?

Pakken består af digitale undervisningsmaterialer, som kan bruges på en bred række af ungdomsuddannelser. Pakken indeholder tolv workshops, som sætter fokus på digital dannelse indenfor fire overordnede temaer, nemlig KommunikationLovgivning, Selvfremstilling og Digitale fodspor.

Alle workshops består af en præsentation samt en lærervejledning i pdf. Præsentationen ligger online og er lavet i programmet Prezi. Derudover findes printbare arbejdsark til eleverne. Pakken indeholder undervisningsmaterialer til ca. 20 timer, og materialerne kan frit benyttes af alle skolens lærere, når skolen har tegnet et abonnement.

Hvordan bruger jeg materialerne?

De tolv workshops afvikles som klasseundervisning, der veksler mellem undervisning i plenum og elevarbejde i grupper. Hver workshop har en varighed på 45-100 minutter. 

Som lærer kan du gennemgå alle fire temaer eller udvælge relevante workshops efter behov. Alle lærervejledninger indeholder anbefalinger til, hvilke fag den enkelte workshop passer særligt godt ind i. Materialerne er desuden udviklet med fokus på at mindske den enkelte lærers forberedelsestid, og derfor bliver fakta og vigtige begreber introduceret i videoer, som ligger indlejret i præsentationerne. Første gang du underviser med materialerne i en klasse, kan du oplagt starte med at afspille denne video om, hvad digital dannelse er:

Hvor længe løber mit abonnement?

Som abonnent får din skole adgang til materialerne i ét skoleår ad gangen. Derfor betaler du også kun for den resterende del af skoleåret, når du tilmelder dig som ny abonnent. Herefter er abonnementet fortløbende og fornyes automatisk hvert år i august. Hvis du ønsker at afmelde dit abonnement inden et nyt skoleår, skal du blot give os besked senest den 1. juli.

Information

Pris: 5.000,- årligt ex moms

Abonnementet købes samlet til hele skolen, så alle undervisere har adgang til materialerne. Abonnementer fornys årligt d. 1/8.

Se video om materialerne (klik for lyd)

Hvad andre har sagt

Elever fra HANSENBERG har udtalt efter oplægget

– “Det var mega godt. Jeg frygtede, at det ville være kedeligt og at der ville komme en voksen, som bare yappede i en time, men man var faktisk med og det var relevant for en” 

– “Det var rart, at det ikke varede så lang tid og at vi ikke kun skulle lytte, men faktisk skulle være med til at gætte og komme op at stå”

– “Det der med lovgivning var ret fedt, også fordi der var eksempler og man måske blev lidt overrasket over hvad der er egentlig er ulovligt”

Har du spørgsmål?

Er du i tvivl om noget, eller vil du høre mere om vores ydelser?

Ring til os på:
71 74 38 76
eller send os en mail på:
info@digitaldannelse.org

Kontakt

Email
Message
Tak for din henvendelse. Vi vil snarest svare på din besked.
Der opstod desværre en fejl. Kan vi få dig til at prøve at sende din besked igen?