Kort oversigt:
Logistik og ansvar: Kunden sikrer teknisk udstyr og nødvendigt GDPR-samtykke for børn/unge. Fagpersonale skal bistå ved undervisning.
Aflysning: Gebyrfrit indtil 60 dage før. Ombooking er muligt indtil 7 dage før. Ved senere aflysning opkræves fuldt honorar.
Betaling: Priser er ekskl. moms og transport. Betalingsfristen er 14 dage.
Rettigheder og AI: Alt materiale er ophavsretligt beskyttet og må ikke bruges til AI-træning. Ydelserne understøtter AI-literacy jf. EU AI Act.
Abonnement: Følger skoleåret og fornyes automatisk. Opsigelse skal ske skriftligt senest 1. juli.
← Gå til oversigten for politikker
1. Generelt
1.1. Disse vilkår & betingelser [herefter ”Betingelserne”] regulerer forholdet mellem Center for Digital Dannelse og dig som kunde [herefter ”Kunden”] på den indgåede aftale vedrørende oplæg, kurser og undervisningsforløb [herefter ”Ydelsen”] afholdt af Center for Digital Dannelses konsulenter [herefter ”Konsulenten”].
1.2. Der skelnes mellem den først aftalte leveringsdato for Ydelsen [herefter “Oprindelig leveringsdato”] og ny dato, som er aftalt i forbindelse med ombooking jf. punkt 4 [herefter “Ny leveringsdato”].
2. Teknik og Digitale Værktøjer
2.1. Konsulenten skal have stillet projektor, smartboard eller storskærm til rådighed for fremvisning af sin præsentation. Konsulenten medbringer egen pc samt adapterstik og presenter.
2.2. Ydelsen bør afvikles i et lokale med stabil internetforbindelse. Såfremt der skal oprettes et gæstelogin og en kode til det lokale wifi, bedes dette være klar ved Konsulentens ankomst.
2.3. Ved publikumsantal over 100 eller ved dårlig akustik i rummet, anbefaler vi, at Konsulenten udstyres med en mikrofon.
2.4. Ved krav om specifikke digitale værktøjer eller software under oplægget, er Kunden ansvarlig for, at disse kan tilgås via Kundens netværk (firewall-indstillinger m.v.).
3. Børn, Unge og Persondata
3.1. Ved Ydelser, hvor deltagerne udgøres af børn og unge, bedes fagpersonale bistå med at holde ro og orden. Kundens fagpersoner er desuden ansvarlige for at orientere sig i de på forhånd sendte materialer til brug i gruppe- og/eller klassearbejde, hvor Konsulenten ikke er til stede. Dette aftales forud for dagen.
3.2. Ved arrangementer, hvor der anvendes digitale værktøjer, apps eller platforme, der indsamler data, er Kunden ansvarlig for at sikre fornødent samtykke fra forældremyndighedsindehavere for børn og unge, i overensstemmelse med gældende regler om digital samtykkealder (jf. databeskyttelsesloven og politiske aftaler om aldersgrænser på sociale medier/digitale tjenester).
3.3. Center for Digital Dannelse fraskriver sig ansvaret for databehandling i tredjepartsværktøjer, der anvendes i undervisningen på Kundens foranledning, medmindre andet er skriftligt aftalt.
4. Aflysning
4.1. Ved aflysning fra Kundens side senest 60 dage inden Oprindelig leveringsdato for Ydelsen opkræves intet honorar.
4.2. Kunden kan ved aflysninger indtil senest 7 dage inden Oprindelig leveringsdato ombooke Ydelsen til en Ny leveringsdato. Ny leveringsdato skal ligge indenfor 1 år fra Oprindelig leveringsdato.
4.3. Ved aflysning fra Kundens side senere end 7 dage før Oprindelig leveringsdato opkræves fuldt honorar, og det er ikke muligt at ombooke Ydelsen til en ny dato.
4.4. Ved aflysninger fra Kundens side senere end 60 dage inden Oprindelig leveringsdato, hæfter kunden for eventuelle ikke-refunderbare omkostninger til overnatning eller transport for Konsulenten, som er bestilt i forbindelse med afholdelse af Ydelsen.
4.5. Ved aflysning fra Kundens side af en Ydelse, som allerede én gang er booket til Ny leveringsdato opkræves fuldt honorar, og det er ikke muligt at ombooke datoen.
4.6. Center for Digital Dannelse kan ligeledes være nødsaget til at aflyse. Dette skal dog senest ske en måned inden datoen for Ydelsen. I særlige tilfælde (fx akut sygdom eller vejrforhold) kan Konsulenten være nødsaget til at aflyse med kortere varsel. I disse tilfælde vil Center for Digital Dannelse så vidt muligt sende en anden Konsulent. Kan dette ikke lade sig gøre, tilbydes Kunden en gratis ombooking indenfor et halvt år.
5. Force Majeure
5.1. Ved aflysning i tilfælde af force majeure eller andre omstændigheder uden for Center for Digital Dannelse kontrol – herunder, men ikke begrænset til, naturkatastrofer, storkonflikter, pandemier, svigt i forsyningskilder eller lignende – tilbydes Kunden en ombooking indenfor et år fra Oprindelig leveringsdato.
5.2. Aflysning ved Force Majeure skal ske senest 12 timer inden Oprindeligt leveringstidspunkt.
6. Pris og betaling
6.1. Priser er eksklusiv moms og aftales skriftligt mellem Kundens kontaktperson og Konsulenten inden afholdelsesdagen.
6.2. Med mindre andet er aftalt, udregnes transportudgifter efter Statens kilometertakst fra Center for Digital Dannelses adresse (Bådehavnsgade 42P, 2450 København SV). Bro- og færgeafgifter tillægges prisen i de tilfælde, hvor dette er relevant.
6.3. Center for Digital Dannelse fremsender faktura elektronisk. Betalingsfrist er 14 dage. Kunden er ansvarlig for at oplyse korrekt EAN-nummer eller faktureringsmail ved aftaleindgåelse.
7. Immaterielle Rettigheder og AI
7.1. Alle materialer (slides, undervisningshæfter, digitale guides mv.) tilhører Center for Digital Dannelse og er ophavsretligt beskyttet.
7.2. Materialerne må kun anvendes til undervisning i den aftalte kontekst. Det er ikke tilladt at:
- Videredistribuere materialet til tredjepart.
- Ændre i materialet uden skriftligt samtykke.
- Anvende materialet til træning af kunstig intelligens (AI), herunder fodring af Large Language Models (LLMs) eller andre generative AI-systemer, jf. principperne om ophavsret i AI Act og Data Act. 7.3. I overensstemmelse med EU AI Act artikel 50 om gennemsigtighed, oplyser vi, at dele af vores undervisningsmateriale kan være udarbejdet med støtte fra AI-værktøjer, men altid underlagt menneskeligt tilsyn og kvalitetssikring.
8. AI-Compliance og Rådgivning
8.1. Vores ydelser og kurser bidrager til at løfte Kundens organisation i forhold til kravet om AI-færdigheder (AI Literacy), som foreskrevet i EU AI Act artikel 4, der trådte i kraft februar 2025.
8.2. Center for Digital Dannelse yder generel vejledning om digital dannelse og teknologi. Konkret juridisk rådgivning vedrørende Kundens specifikke compliance (f.eks. risikovurderinger af højrisiko-AI systemer jf. Annex III) henvises til juridiske specialister.
9. Lovvalg og værneting
9.1. Enhver tvist, der udspringer af disse Betingelser, skal afgøres efter dansk ret og ved Københavns Byret.
10. Kontakt
Center for Digital Dannelse
Bådehavnsgade 42P
2450 København SV
+45 61 33 78 58
info@digitaldannelse.org
11. Vilkår og Betingelser for abonnement på Læringsuniverset
11.1. Abonnementer på materialepakker (grundskole, ungdomsuddannelser, forældremøder) i Læringsuniverset tegnes for indeværende skoleår. Prisen afregnes forholdsmæssigt for den resterende del af skoleåret ved nytegning.
11.2. Abonnementet er fortløbende og fornyes automatisk hvert år i august. Opsigelse skal ske skriftligt senest den 1. juli for at have virkning for det kommende skoleår.
11.3. Brugen af abonnementet er begrænset til den angivne organisation (fx den enkelte skole eller institution). Login-oplysninger er personlige eller institutionsbestemte og må ikke deles på tværs af flere skoler eller med offentligheden.
11.4. Ved oprettelse accepterer du vores Cookie- og privatlivspolitik, som beskriver, hvordan vi behandler dine oplysninger i overensstemmelse med GDPR.
