Digital Dannelse Logo - favicon

Gaming: Hvad gør jeg, når mit barn taler grimt?

Rigtig mange børn gamer med andre, og i flere spil kan man også skrive sammen over en chat eller tale med sine medspillere over headsettet. Men som voksen tilskuer kan børnenes sprog ind imellem, eller måske endda ofte, virke ret voldsomt. Hvorfor opstår det grimme sprog? Når dit barn sidder bag sin skærm, og måske…

← Tilbage til oversigten

Rigtig mange børn gamer med andre, og i flere spil kan man også skrive sammen over en chat eller tale med sine medspillere over headsettet.

Men som voksen tilskuer kan børnenes sprog ind imellem, eller måske endda ofte, virke ret voldsomt.

Hvorfor opstår det grimme sprog?

Når dit barn sidder bag sin skærm, og måske endda kan gemme sig bag en anonym profil, bliver det nemmere at tale grimt.

Samtidig befinder barnet sig i en højspændt situation, ligesom under en fodboldkamp, hvor der er meget på spil. Det medvirker til, at sproget ind imellem bliver grovere, og det bør vi selvfølgelig tale med vores børn om.

Men det er også vigtigt, at vi voksne forstår, at spillene betyder en del, og at det er okay. Ligesom det også er okay, at man hepper eller buer til en fodboldkamp.

Det grove sprog opstår nemlig sjældent pga. det enkelte spil, men i højere grad fordi børnene befinder sig i en spændende og tilspidset situation.

Se også vores artikel med generelle råd om gaming her.

Hvad kan man gøre som forælder?

Som forælder kan du sagtens hjælpe dit barn, selvom du ikke kender til selve spillet.

For du ved nemlig noget om at være social og har mere livserfaring end dit barn. Du kan fx gøre følgende:

Når dit barn bliver frustreret, fx fordi en medspiller spiller dårligt, og derfor får sagt noget grimt, kan du tale med dit barn om, at han/hun kan sige noget konstruktivt i stedet for bare at kalde den anden noget grimt. 

Du kan også opfordre dit barn til at bruge humor i stedet for at svine de andre spillere til. 

Og så er det en god idé at lære dit barn, at der er visse emner, som er særligt følsomme, og som man ikke skal bruge som sviner eller skal gøre grin med.

Det kan fx være den andens køn, race eller seksualitet. Lige præcis sådan noget kan blive taget meget forskelligt imod, og vi kender ikke modtagerens følelser.

Sidst, men ikke mindst, kan du tale med dit barn om sproget i det konkrete spil. Er der fx bestemte normer eller handlinger i spillet, som påvirker sproget?

Tal også om, at det ikke altid er en god idé at kopiere andre spilleres sprog.

Du kan læse mere om de mest populære spil blandt børn og unge i vores artikel her

Og du kan blive klogere på køb og salg af skins i denne artikel.

Dit fulde navn
Din organisation
Din jobtitel
Din email
Dit telefonnummer
Dit forslag til dato for oplæg
Spørgsmål eller oplysninger

Beskeden blev sendt. Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.
Der opstod desværre en fejl; prøv at sende beskeden igen.

← Tilbage til oversigten

Vejledende priser for workshops og oplæg:
Fra kr. 7500,- ex moms, plus transport

Mulighed for rabat på undervisningsmaterialer ved booking. Se vores materialepakker her

Mulighed for mængderabat ved booking af flere oplæg/workshops. Se vores oplæg her
Vejledende priser for materialepakker
Årligt abonnement: kr. 3500,- ex moms

Abonnementet købes samlet til hele skolen og indeholder materialer til alle klassetrin. Abonnementer fornys årligt d. 1/8.

Har du spørgsmål?

Er du i tvivl om noget, eller vil du høre mere om vores ydelser?