Digital Dannelse Logo - favicon

Case: Os Online – Læringsunivers for unge med kognitive udfordringer

Os Online er et trygt læringsunivers, hvor unge med kognitive udfordringer kan træne digitale færdigheder og lære at færdes sikkert på sociale medier.

← Tilbage til artikeloversigt

Skærmbillede fra læringsuniverset Os Online, som hjælper unge med kognitive udfordringer på nettet.

Hvordan kan man styrke digitale kompetencer hos unge med kognitive funktionsnedsættelser? Det spørgsmål har projektet OsOnline søgt at besvare.

Os Online er et læringsunivers, som er udviklet af Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUMH) i samarbejde med Center for Digital Dannelse og en række partnere, og har til formål at støtte unge i at færdes trygt og ansvarligt online.

Mange unge med kognitive udfordringer oplever vanskeligheder med at aflæse sociale spilleregler på nettet, hvilket kan føre til misforståelser, grænseoverskridende oplevelser eller digital mobning. Os Online tilbyder et trygt og interaktivt rum, hvor de unge kan træne deres digitale færdigheder og afprøve sociale situationer uden konsekvenser.

Et læringsunivers med spil, cases og træningsbaner

Gennem øvelser, film og spil får de unge mulighed for at reflektere over, hvordan man kommunikerer og passer på sig selv online.

En central del af universet er SoMe-spillet, hvor deltagerne hjælper en fiktiv person med at håndtere digitale udfordringer. Spillet skaber genkendelse, dialog og konkrete læringsoplevelser – og gør det lettere at tale om temaer som grænser, samtykke og ansvarlig adfærd.

Materialet er blevet brugt på flere STU’er, bl.a. GLAD, Sputnik Hillerød og Levuk. Os Online fungerer godt som et fast element i undervisningen for elever med særlige behov.

Center for Digital Dannelse som faglig sparringspartner

Center for Digital Dannelse har sammen med de andre partnere bidraget med rådgivning og faglig sparring i udviklingen af læringsmaterialerne og de pædagogiske redskaber.

Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden og er blevet til i samarbejde med partnere som Ungdommens Røde Kors, Red Barnet, Serious Games Interactive, Implement Social Digital og Center for Digital Dannelse.

Et inkluderende digitalt fællesskab

Med Os Online har partnerne skabt et univers, der gør det lettere for unge med kognitive funktionsnedsættelser at finde deres plads i den digitale verden – og for lærere og pædagoger at støtte dem i processen.

Læs mere og prøv universet på osonline.dk

Dit fulde navn
Din organisation
Din jobtitel
Din email
Dit telefonnummer
Dit forslag til dato for oplæg
Spørgsmål eller oplysninger

Beskeden blev sendt. Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.
Der opstod desværre en fejl; prøv at sende beskeden igen.

← Tilbage til artikeloversigt

Vejledende priser for workshops og oplæg:
Fra kr. 7500,- ex moms, plus transport

Mulighed for rabat på undervisningsmaterialer ved booking. Se vores materialepakker her

Mulighed for mængderabat ved booking af flere oplæg/workshops. Se vores oplæg her
Vejledende priser for materialepakker
Årligt abonnement: kr. 3500,- ex moms

Abonnementet købes samlet til hele skolen og indeholder materialer til alle klassetrin. Abonnementer fornys årligt d. 1/8.

Har du spørgsmål?

Er du i tvivl om noget, eller vil du høre mere om vores ydelser?