Digital Dannelse Logo - favicon

Sharenting: At dele billeder af sine børn på sociale medier

Hvad er sharenting? Sharenting er et begreb, der beskriver forældre, som deler billeder og informationer om deres børn på sociale medier. Navnet er en sammentrækning af ordene “share” og “parenting”, og det betegner det, at forældre lægger billeder, videoer og personlige detaljer om deres børn op på sociale platforme som Facebook, Instagram og TikTok.  For…

← Tilbage til artikeloversigt

Hvad er sharenting?

Sharenting er et begreb, der beskriver forældre, som deler billeder og informationer om deres børn på sociale medier.

Navnet er en sammentrækning af ordene “share” og “parenting”, og det betegner det, at forældre lægger billeder, videoer og personlige detaljer om deres børn op på sociale platforme som Facebook, Instagram og TikTok. 

For mange forældre er det en måde at dele særlige øjeblikke med venner og familie. Men sharenting åbner også for nogle etiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål, man som forælder bør overveje, før man poster indhold om sine børn online. 

De digitale fodaftryk, der skabes via sharenting, kan få konsekvenser for barnets fremtid. Informationer og billeder, som bliver lagt ud i dag, kan blive tilgængelige for fremmede eller hackere, og det kan få indflydelse på barnets privatliv, allerede inden, barnet selv har adgang til sociale medier.

Derudover kan det skabe uønsket opmærksomhed eller føre til ubehagelige oplevelser for barnet senere i livet.

Gode råd, når du gerne vil dele billeder af dine børn på sociale medier

Spørg før du deler

Respektér dit barns grænser og gør det til en god vane at spørge om lov, inden du lægger billeder op.

Gennemgå gamle billeder sammen

Sæt dig med dit barn og gennemgå de billeder, du har taget af barnet gennem tiden. På den måde kan barnet selv være med til at beslutte, hvilke billeder, der er okay.

Tænk over privatindstillingerne

Inden du deler et billede, skal du overveje, hvem der kan se det. Sørg for, at dine privatindstillinger er opdaterede, og at du kun deler billeder med personer, du stoler på.

Del med omtanke

Spørg dig selv, om det billede, du vil dele, er noget, dit barn vil synes om at have liggende på internettet om 5 eller 10 år. Billeder, som virker harmløse nu, kan senere blive pinlige for barnet eller misforståes af fremmede.

Undgå deling af personlige informationer

Det er vigtigt ikke at dele følsomme oplysninger, som barnets fulde navn, adresse, skole eller andre private detaljer. Jo færre personlige data, der er tilgængelige online, jo mere beskyttet er dit barns privatliv.

Overvej konsekvenserne på lang sigt

Når noget bliver lagt op på internettet, kan det være meget svært at fjerne igen. Billeder og videoer kan blive downloadet, delt videre og endda ende på hjemmesider, hvor de bliver brugt til formål, du ikke har kontrol over.

Brug alternativer til offentlige platforme

Hvis du gerne vil dele billeder med nære venner og familie, kan du overveje at bruge lukkede eller private platforme som f.eks. en familiechat eller en delingstjeneste med begrænset adgang.

Sharenting er en balancegang mellem ønsket om at dele familiens oplevelser med andre og barnets ret til privatliv og beskyttelse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det digitale fodaftryk, vi skaber for vores børn, kan følge dem resten af livet.

Ved at tage ansvarlige valg og tænke sig godt om, kan man som forælder stadig dele glædelige øjeblikke, uden at sætte barnets privatliv og sikkerhed på spil. 

Du kan læse mere om sharenting i denne artikel, som vi har lavet i samarbejde med Telenor som en del af kampagnen SPURGT?

Dit fulde navn
Din organisation
Din jobtitel
Din email
Dit telefonnummer
Dit forslag til dato for oplæg
Spørgsmål eller oplysninger

Beskeden blev sendt. Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.
Der opstod desværre en fejl; prøv at sende beskeden igen.

← Tilbage til artikeloversigt

Vejledende priser for workshops og oplæg:
Fra kr. 7500,- ex moms, plus transport

Mulighed for rabat på undervisningsmaterialer ved booking. Se vores materialepakker her

Mulighed for mængderabat ved booking af flere oplæg/workshops. Se vores oplæg her
Vejledende priser for materialepakker
Årligt abonnement: kr. 3500,- ex moms

Abonnementet købes samlet til hele skolen og indeholder materialer til alle klassetrin. Abonnementer fornys årligt d. 1/8.

Har du spørgsmål?

Er du i tvivl om noget, eller vil du høre mere om vores ydelser?