Om Center for Digital Dannelse

Vores arbejde

Center for Digital Dannelse blev stiftet i 2010 og er et uafhængigt videnshus med speciale i digital dannelse og digitale kompetencer. Vi omsætter forskning, erfaringer fra praksis og udviklingen på det digitale område til viden, metoder og konkrete redskaber, der kan bruges i undervisning, på arbejdspladser og i hverdagen.

Vi holder oplæg, workshops og kompetenceforløb for børn, unge, voksne og fagprofessionelle i hele landet. Derudover udvikler vi undervisningsmaterialer, værktøjer og digitale løsninger, som gør det lettere at arbejde systematisk med digital dannelse og digitale kompetencer.

Vores tilgang

Teknologi er en integreret del af hverdagen og stiller nye krav til både mennesker og organisationer. Derfor arbejder vi for at styrke digitale kompetencer og skabe et solidt grundlag for at træffe reflekterede valg i en digital virkelighed.

Vores arbejde bygger på forskning, praksiserfaring og tæt samarbejde med skoler, kommuner, virksomheder og andre organisationer. Vi omsætter viden til konkrete metoder og løsninger, der kan bruges i praksis og skaber varig værdi.

Teamet

Jacob Brøndum
Jacob@digitaldannelse.org
LinkedIn

Stifter
Cand.scient.soc.

Jacob formidler digital dannelse og hjælper ledelser og medarbejdere med at arbejde strategisk med digitalisering og digitale kompetencer. Han er kendt for sin engagerende formidling, der gør digitale emner vedkommende og håndgribelige. Med mange års erfaring fra digitale projekter i Danmark og internationalt er han særligt optaget af at omsætte viden til metoder og processer, der hjælper arbejdspladser med at kortlægge deres digitale kompetencer, sætte retning og omsætte indsigter til konkrete handlinger.

Anders Skov
Anders@digitaldannelse.org
LinkedIn

Udvikler, DPO
Cand.scient.soc.

Anders sidder med udviklingen af værktøjet MapUs fra kode til brugervenlighed. Med en baggrund i sociologi og mange års erfaring med programmering og webudvikling er han særligt optaget af samspillet mellem teknologi, digitale kompetencer og samfund. Han arbejder ud fra en forståelse af, at digital dannelse også bygger på indsigt i de teknologier, vi bruger hver dag, og hvordan denne teknologiforståelse kan gøres tilgængelig for flere.

Mikline Lund
Mikline@digitaldannelse.org
LinkedIn

Centerleder
Cand.soc.uddannelsesvidenskab

Mikline holder oplæg, udvikler undervisning og leder centerets projekter om digital dannelse. Med en baggrund i uddannelsesvidenskab er hun særligt optaget af, hvordan digitale teknologier former læring, trivsel og fællesskaber. Hun følger tendenser på sociale medier, brugen af kunstig intelligens og omsætter forskning til konkrete forløb og indsatser for børn, unge og fagpersoner.

Cecilie Bjørn
Cecilie@digitaldannelse.org
LinkedIn

Projektkoordinator

Cecilie besvarer henvendelser, planlægger oplæg og koordinerer projekter. Hun hjælper skoler, kommuner og organisationer godt i gang med oplæg, forløb og samarbejder og understøtter blandt andet implementeringen af MapUs, så platformen tilpasses den enkelte organisations behov. Med en baggrund i folkesundhedsvidenskab er hun særligt optaget af, hvordan teknologi og digitale medier påvirker sundhed og trivsel.

Kristina Kampmann
Kristina@digitaldannelse.org
LinkedIn

Kommunikationsansvarlig

Kristina skriver nyhedsbreve, håndterer bookinger og besvarer henvendelser. Hun følger udviklingen i det digitale landskab med fokus på børn, unge og forældres digitale hverdag. Med en baggrund i kommunikation er hun særligt optaget af, hvordan vi kommunikerer, deler og interagerer med hinanden på sociale medier.

Lasse Embøl
Lasse@digitaldannelse.org
LinkedIn

Udvikler og AI-koordinator

Lasse udforsker og formidler, hvordan kunstig intelligens kan anvendes ansvarligt i praksis med fokus på metodik og etik. Han arbejder også med udviklingen af MapUs og er med til at tilpasse platformen til den enkelte organisations behov. Med en baggrund i medialogi er han særligt optaget af digitale teknologier, kunstig intelligens og menneske-maskine-interaktion (HCI).

Kontakt

Vil du høre mere om vores arbejde, booke et oplæg eller har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

Kontakt os på mail eller telefon på hverdage fra 10.00 til 15.00

+45 71 74 38 76

info@digitaldannelse.org

Kontakt

Email
Message
Tak for din henvendelse. Vi vil snarest svare på din besked.
Der opstod desværre en fejl. Kan vi få dig til at prøve at sende din besked igen?