College 360

Som de fleste andre uddannelsessteder står College360 over for den nye virkelighed: Hvordan håndterer man bedst elevernes brug af AI, og hvordan kan teknologien bruges på en konstruktiv måde i undervisningen?

For at arbejde med disse spørgsmål samarbejdede College360 med Center for Digital Dannelse om at udvikle en workshop, der gav underviserne mulighed for at dykke ned i emnet, udforske konkrete idéer og dele erfaringer. 

På en pædagogisk dag samlede undervisere fra HHX og HTX sig for at undersøge, hvordan AI kan påvirke undervisningen, både positivt og hvordan det kan være udfordrende. Workshoppen satte fokus på, hvordan AI kan bruges som et didaktisk værktøj og som et emne i sig selv, men også på de problemstillinger, teknologien kan skabe, som fx ulighed i klassen.

Underviserne delte i deres faggrupper tanker og erfaringer om, hvordan teknologien allerede påvirker eleverne, klasserummet og forberedelsen, for derefter at forholde sig til, hvad de ser som best og worst case scenarier for fremtiden.  

“Vi gik fra dagen med et stærkere fundament for at kunne tage dialogen med eleverne om AI. Det var givende at høre, hvordan kollegerne ser på udfordringerne, og vi fik mulighed for at spå om forskellige tilgange” fortæller en af underviserne.

Ydelse

  • Skræddersyet pædagogisk dag med fokus på AI didaktik