
Forældreaften på bagsværd skole
Samtaler om børn, fællesskaber og digital dannelse
Hvordan taler vi som voksne med børn og unge om deres digitale fællesskaber uden at pege fingre eller skabe afstand? Det spørgsmål stod i centrum, da Center for Digital Dannelse besøgte Bagsværd Skole for at afholde en forældreaften om børn, digitale fællesskaber og trivsel.
Forældreaftenen har samlet forældre, lærere og skoleledelse til en åben og ærlig dialog om, hvordan man kan støtte børn og unge i at navigere trygt og ansvarligt online, og hvordan digital dannelse kan blive en naturlig del af samværet i hverdagen.
Fra bekymring til konstruktiv samtale
Formålet med forældreaftenen var at skabe forståelse og nysgerrighed – ikke bekymring.
Oplægget tog udgangspunkt i forældrenes egne erfaringer og de udfordringer, de møder i hverdagen: skærmtid, sociale medier, gaming, gruppechats og de mekanismer, der fastholder både børn og voksne online.
Gennem eksempler og fælles refleksioner blev aftenen et frirum til at drøfte, hvordan forældre kan engagere sig i børnenes digitale liv – uden at overvåge, men ved at vise interesse, stille spørgsmål og sætte rammer sammen.
Et oplæg, der skaber genklang
Skoleleder Jesper Friis beskriver forældreaftenen sådan:
“Jeg har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger fra vores kontaktforældre og jeg deler 100 % vores forældres oplevelse. I kommer med en imponerende viden og oprigtig glæde (og bekymring) for vores børn og unges digitale fællesskaber.”
“Det var i den grad befriende, at I ikke på noget tidspunkt agerede ‘løftet pegefinger’, men tværtimod leverede en ramme og et indhold til nogle utrolig positive, konstruktive drøftelser om den digitale jungle, og hvordan vi voksne kan interessere os og støtte op om det digitale liv og dannelsen i de mange fællesskaber, børnene færdes i.”
“Tak for oplægsholderens væsentlige bidrag til vores arbejde med digital dannelse, et begreb, der indimellem kan virke diffust og uoverskueligt. Sådan havde vi det ikke, efter hun havde været forbi.”
Et samarbejde, der inspirerer til mere dialog
Samarbejdet med Bagsværd Skole viser, hvordan forældreaftener kan skabe konkrete samtaler om digital dannelse og bringe skole og hjem tættere sammen om elevernes digitale trivsel.
Fokus er ikke på kontrol, men på forståelse og fællesskab, og på at give forældre mod og sprog til at tage de vigtige snakke derhjemme.
Tak til Bagsværd Skole og skoleleder Jesper Friis for det gode samarbejde og for at invitere til dialog om børn og unges digitale fællesskaber.
Leverede ydelser
- Forældreaften
- Vi anbefaler også forældremødepakken, når der inviteres til en forældreaften. Med pakken kan forældrene selv facilitere forældremøder og udvælge et emne, de ønsker at drøfte i fællesskab.
