Elevens Digitale Kompetencehjul

Et fælles sprog for digital dannelse i skolen

Hvordan kan man gøre digital dannelse konkret og relevant i undervisningen?
Det spørgsmål har Gyldendal Uddannelse og Center for Digital Dannelse arbejdet sammen om at besvare gennem udviklingen af Elevens Digitale Kompetencehjul – et interaktivt værktøj, der hjælper elever med at forstå og styrke deres digitale færdigheder.

Kompetencehjulet blev lanceret i 2018 og er stadig aktuelt i dag. Hjulet er målrettet elever fra 7. til 10. klasse og giver lærere et konkret udgangspunkt for at arbejde med digital dannelse i klassen. Ved at besvare spørgsmål om deres digitale adfærd og holdninger får eleverne en visuel profil, der viser deres styrker og udviklingsområder. Profilen fungerer som afsæt for dialog, refleksion og undervisningsaktiviteter, hvor læreren kan målrette forløb til klassens behov.

Teoretisk afsæt

Ved digitale kompetencer forstås både praktiske færdigheder og refleksive overvejelser omkring anvendelsen af teknologi i læring og hverdag. Stærke digitale kompetencer ruster elever i grundskolen til aktivt at anvende, undersøge og skabe med digitale medier – og til at indgå som kritiske og kreative medborgere i et digitalt samfund.

Den teoretiske rammemodel for Elevens Digitale Kompetencehjul er forankret i EU’s DIGCOMP-model, som er udviklet i regi af Europa-Kommissionens forskningsprojekt. DIGCOMP definerer digital kompetence som én af de otte kernekompetencer for livslang læring. Elevens Digitale Kompetencehjul understøtter både europæiske og nationale undervisningsmål inden for digitalisering, teknologiforståelse og 21st Century Learning Skills. Værktøjet kan desuden anvendes i valgfaget Teknologiforståelse og i den tværfaglige indsats IT og Medier i grundskolen.

Et aktivt læringsmiljø uden facit

Til forskel fra mange testbaserede materialer findes der ingen rigtige eller forkerte svar i Elevens Digitale Kompetencehjul. Eleverne kan ikke bestå eller dumpe øvelserne – i stedet handler det om refleksion og deltagelse.

Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes egne erfaringer, og øvelserne leder dem både ud på nettet, ned i deres personlige devices og ind i klassens samtaler. Eleverne bliver aktive medskabere og tager ansvar for deres digitale liv sammen med deres lærere og klassekammerater.

Tematiske undervisningsforløb

Til abonnenter af Elevens Digitale Kompetencehjul har Center for Digital Dannelse udviklet fire tematiske undervisningsforløb, som kan afvikles direkte i klassen for at styrke elevernes digitale kompetencer. Materialet består af en lærervejledning og inddrager øvelser på tværs af de fire kompetenceområder i kompetencehjulet.

 De muligheder du har med et abonnement til Elevens Digitale Kompetencehjul.
De fire temaer kan du se her:
  • Deling uden samtykke
  • Sammen på sociale medier
  • Din digitale identitet
  • kritisk og sikker online

Adgang gennem abonnement

Elevens Digitale Kompetencehjul og de tilhørende undervisningsforløb er tilgængelige for skoler og lærere gennem et abonnement. Abonnementet giver adgang til både kompetencehjulet, lærervejledninger og de fire tematiske forløb, som kan anvendes direkte i undervisningen. Læs mere og køb abonnement her.

Her kan du se en kort intro til undervisningsforløbet på Elevens Digitale Kompetencehjul.

Udviklet i samarbejde med danske skoler

Projektet blev udviklet i efteråret 2017 og lanceret i januar 2018 i samarbejde mellem Center for Digital Dannelse, Gyldendal Uddannelse og seks partnerskoler: Risbjergskolen, Marie Kruses Skole, Hillerød 10. Klasseskole, Smidstrup-Skærup Skole, Vejlebroskolen og 10. Klasse UngdomsCenter Vejle.

Center for Digital Dannelse som faglig og teknisk partner

Elevens Digitale Kompetencehjul er udviklet på baggrund af MapUs-platformen, som er udviklet og ejet af Center for Digital Dannelse. MapUs er en digital løsning, der bruges til at visualisere kompetencer, skabe refleksion og understøtte læring og udvikling i både undervisning og organisationer.

I samarbejdet med Gyldendal har Center for Digital Dannelse bidraget med koncept- og indholdsudvikling samt den tekniske implementering via MapUs, hvor eleverne besvarer spørgsmål og får deres personlige kompetenceprofil.

Platformen MapUs anvendes i dag af danske og internationale forskellige former for organisationer og virksomheder, der ønsker at måle, forstå og udvikle kompetencer på et solidt fagligt grundlag. Læs mere om MapUs på mapus.io