
Holbæk Private Realskole
Holbæk Private Realskole: Digital Dannelse i Praksis
Holbæk Private Realskole styrker arbejdet med digital dannelse
Børns og unges digitale liv fylder mere, og mange skoler søger at gøre digital dannelse konkret og relevant. På Holbæk Private Realskole har Center for Digital Dannelse i samarbejde med skolens ledelse skabt et skræddersyet forløb, der inddrager elever, fagpersonale, og forældre i arbejdet med digital dannelse og hvordan de kan forankre det i skolens hverdag.
Strategisk fokus på digital trivsel og læring
Skolen ønskede at gøre digital dannelse til en integreret del af deres arbejde med elevernes trivsel og havde brug for en løsning, der kunne tilpasses alle årgange.
“Vi ønskede at give både elever og lærere værktøjer til at arbejde med digital dannelse på en måde, der er relevant for deres hverdag,” forklarer afdelingsleder Kasper Howald Pedersen.
Samarbejdet begyndte med en strategisk workshop for skolens ledelse, hvor digital dannelse blev indarbejdet i skolens årshjul som en langsigtet indsats.
Herefter fulgte en pædagogisk dag, hvor lærere og pædagoger reflekterede over egne digitale vaner og blev udstyret med konkrete værktøjer og materialer til undervisningen.
Elevernes perspektiv på digital adfærd og trivsel
Eleverne blev kortlagt via Center for Digital Dannelses platform MapUs, hvor spørgeskemaer og refleksionsøvelser gav indsigt i deres digitale adfærd.
Udskolingseleverne deltog efterfølgende i workshops, hvor de diskuterede digitale dilemmaer og udfordringer ud fra deres egne data.
“Det var rart at kunne tale åbent om, hvad vi gør online, uden at det skulle være rigtigt eller forkert,” fortæller en elev.
Forældreinddragelse i børns digitale liv
Forældrene blev inddraget gennem en skræddersyet guide, en slags forældrefolder, baseret på elevernes oplevelser. Guiden gav konkrete råd om dialog og rammer for børnenes digitale liv.
En temaaften med oplæg fra Center for Digital Dannelse skabte desuden mulighed for erfaringsudveksling mellem forældrene.
“Tak for, at I på skolen har taget emnet op. Der er næppe noget vigtigere for vores børn. Og på trods af vejret med over 30 grader, så har jeg sjældent oplevet en mere veloplagt oplægsholder end Jacob Brøndum. Der var dælme fart på! Imponerende opgave at løfte, at skulle holde os 400+ forældre vågne i ulve-timerne. Det gjorde han rigtigt godt!.” Forælder til elev på mellemtrinnet
Digital dannelse som en del af skolens kultur
Samarbejdet har gjort digital dannelse til en integreret del af Holbæk Private Realskoles hverdag. Eleverne har fået større bevidsthed om deres digitale liv, lærerne er blevet klædt på med nye værktøjer, og forældrene har fået konkrete redskaber til at tage snakken derhjemme.
Inspiration til andre skoler, der vil styrke digital dannelse
Tak til Holbæk Private Realskole for et langvarigt og inspirerende samarbejde om at styrke digital dannelse i skolens hverdag. Den måde, skolen har arbejdet strategisk og inddragende med digital dannelse på, kan tjene som inspiration for andre skoler, der ønsker at forankre arbejdet i hele organisationen.
Kunne din skole tænke sig et lignende eller skræddersyet forløb? Så kontakt os på info@digitaldannelse.org
Leverede ydelser
- Strategisk workshop for ledelsen
- Pædagogisk dag for lærere og pædagoger
- Kortlægning og workshops for elever
- Skræddersyet guide og temaaften for forældre
